30...jeg fylder 30 år på fredag. Hold da op, det er da et tal, der er til at tage og føle på. Eller er det? Er det ikke meningen, at jeg skal blive grebet af gru og rædsel ved tanken om, at jeg nu træder ind i et nyt årti i mit liv? Er det ikke meningen, at jeg skal blive nervøs ved tanken om alle de ting, jeg endnu ikke har prøvet?
Skal jeg fortælle dig noget? Jeg er faktisk ingen af delene. Det er et tal. Det er ikke en alder, der altomfavnende definerer mig som væsen. Tværtimod så er det en kæmpe anledning til at holde en fest! Jeg bliver 30!!! Er det ikke fantastisk? Nu er jeg nået så langt. Og jeg synes egentlig det går ret godt. På lørdag kommer der over 30 mennesker, der vil være med til at fejre mig. Tænk at jeg kender så mange, der bruger tid på at komme til min fest. Tid, afstande, andre begivenheder er lige meget, for de kommer for at være med til min fest. Jeg synes altså, at det er ret fantastisk.
