onsdag den 30. juli 2008

Mmmmmmmm

Sammenrodede tanker en varm solskinsrig arbejdsdag

Ferien er slut øv bøv, men hvor er jeg dog glad for at være tilbage på arbejde.
Mandag var jeg dog hjemme pga. en nasty halsbetændelse, men nu er jeg godt i gang. Det kan godt være der stadig er feriesløvhed og enormt varmt på arbejdet, men hvor er jeg dog glad for det. Jeg nyder at komme på arbejde. Den følelse kan simpelthen ikke beskrives til fulde.

Lidt aftenhygge med naboerne og et enkelt, måske to glas rosévin. Jamen altså...aftenen bliver bare ikke bedre! Elsker at bo herude, men glæder mig på samme tid til den have, der kommer engang.

Kæresten er dejlig...lidt varmegnaven, men skøn som altid. Rart at jeg kan lokke ham med udenfor at spise aftensmad til trods for hans rimelig røde hoved. Hyggestund for to midt i en kæmpe gårdhave for 16+ mennesker.

Gaven til farmands fødselsdag i weekenden er købt. Fravalgte den nemme løsning og købte med hjertet. Ingen tale forberedt, men håber gaven taler for sig selv. Vender næsen hjemad fredag og hjælper med åbent hus lørdag. Søndag strømmer familien ind. Mange af dem har jeg ikke set i 5 år, så det bliver spændende. Men desværre kunne der ikke blive plads til 4 mennesker, der fylder en del. Men sådan er det, når pladserne er få.

Har fået en invitation, der varmer helt utroligt. En bogklub...ligesom Oprahs. :D Jamen...jeg har jo et liv, trods alt. Skønt at mærke at andre tænker på mig. Selv når man har det allerbedst, kan der stadig snige sig en træls følelse ind, af at ingen gider en. Men så bliver den på bedste vis manet i jorden. Det hele ordner sig trods alt.

fredag den 25. juli 2008

Tanker på de sidste feriedage

Nu har jeg kun en weekend tilbage, inden arbejdet igen går i gang på mandag. Det har været dejligt at solen har kigget frem og jeg endelig har kunnet få lidt kulør. Lige hvad jeg trængte til.
Imorgen skal vi afsted til en 50-års fødselsdags reception og derefter skal vi videre og besøge min veninde og hende mand i sommerhus ved Vesterhavet.
Vi har været veninder siden 3. klasse og ses kun få gange om året, men kontakten er der stadig. Hvor er det egentlig rart, at der stadig findes mennesker i mit liv, som har kendt mig i mere end 10 år. En anden veninde siden 5. klasse er lige blevet mor. Det er altså en stor ting. Tænk at jeg har været så priviligeret at følge dem op gennem folkeskolen, teenageårene, gymnasie/handelsskole, universitet og lignende, bryllupper og nu det første barn. Bekendtskaber og venskaber udvilker sig og kommer til og går fra i takt med, at vi udvikles som mennesker igennem livet, men at kunne have et par mennesker i mit liv som et fast fiks-punkt..det er altså en gave.:)

Så i morgen og søndag står den på hyggelige timer med familien og senere kærkomne timer med en gammel veninde og hendes mand i et sommerhus ved Vesterhavet. Det er da egentlig en dejlig måde at slutte sin ferie af på.

Og arbejdet...jeg glæder mig faktisk til at komme tilbage. Halvanden uge uden de store planer og kun ren afslapning er faktisk rigeligt for mig. Jep jeg har krudt i r... :)

onsdag den 23. juli 2008

Ny hamster

Har hentet ny hamster idag. Han er så dejlig og så fin. Ih hvor er det en dejlig følelse. Er så glad :)

tirsdag den 22. juli 2008

søndag den 20. juli 2008

Tanker

Ondt i maven, ked af det og trist. Min lille Tumle. Venter bare på det bliver morgen og tid til dyrlægen. Gør ondt i hjertet, når jeg ser hende slæbe rundt på den knude. Afventer besked.

fredag den 18. juli 2008

Hamster-bekymringer

Min lille guldhamster har en svulst/knude i armhulen. Den er meget stor og jeg kan se den besværer hende, når hun vil løbe i sit elskede løbehjul. Hun har haft den i en måned nu og jeg har villet tage hende med til dyrlægen her i sommerferien, når kattene alligevel skulle vaccineres. Men min egen dyrlæge har ferie indtil starten af august. Alle siger, at det bare er sådan noget der sker og at jeg bare skal lade hende være. Men det kan jeg altså ikke bære. Så pylremor her har bestilt tid hos en anden dyrlæge på mandag. Nu må jeg se, hvad han siger. Kan den opereres væk for et mindre beløb, så er det det, der skal til, men jeg kan ikke ofre flere tusinde på hende. Modsat så vil jeg ikke bare lade stå til, når jeg nu kan se at den besværer hende. Hun spiser fint og ser ellers ud til at være i fin form, men et eller andet sted indeni mit hjerte stikker det, for jeg har så dårlig samvittighed over, at jeg ikke har fået hende til dyrlæge noget før. Kunne ellers have fået en tid i dag, men vi skal besøge svigerforældrene. Håber virkelig at et par dage fra eller til ikke gør den store forskel. Folk må ryste på hovedet lige så meget de vil, over at jeg bekymrer mig over sådan et bette dyr, men det er mit dyr, ergo bekymrer jeg mig.

onsdag den 16. juli 2008

Legebarn

Mig: Rydder op i bunker, kasser og deslige på kontoret.

Kæreste ude fra stuen: Slå du bare dem ihjel, jeg skal lige herover og slå nogle andre ihjel.

*g*

Det er altså meget alvorligt, for han spiller World of Warcraft, men jeg kan altså ikke helt lade være med at grine lidt indeni af min dejlige 35-årige kæreste, der er gået i lege-mode.
Han leger sammen med sin 40-årige legekammerat og snakker med ham over nettet.

Jeg - en jordhest

Inspireret af en anden blogger, der skriver om sit kinesiske stjernetegn, vil jeg også fundere lidt over mit stjernetegn. Jeg er nemlig født i hestens år, nærmere bestemt Jordhestens år.

Generelt om Hesten:

Et meget indtagende og charmerende væsen. (Det lyder da meget rigtigt ;))

Elsker at møde andre mennesker. (Jep)

Holder af at deltage i fester og andre sociale arrangementer. (Ja)

En livlig figur og nyder at være i centrum. (Tjo, men ikke nødvendigvis i centrum)

Har betydelige lederegenskaber. (Joo det har jeg vel, men jeg behøver ikke altid have lederrollen)

Bliver beundret meget for sin ærlige og ligefremme facon. (Det håber jeg da)

Velformuleret og en overbevisende taler. (Ja)

Holder meget af diskussioner og debat.(Det gør jeg)

Har et kvikt hoved og lærer ting meget hurtigt. (Det synes jeg da selv)

Har et iltert temperament. (Det er blevet bedre med årene)

Ikke særlig god til at holde på en hemmelighed. (Det passer så ikke)

Har mange interesser og engagerer sig i et væld af aktiviteter. (Nej, få interesser, men går op i dem)

Skifter interesser tit. (Nej)

Hader at være bundet af smålige regler og forskrifter. (Jo til en vis grad)

Vil helst kun stå til ansvar for sig selv. (Ja)

Glad for at have andres støtte. (Hvem er ikke det?)

Takket være sine mange talenter og sympatiske natur vil Hesten ofte nå langt i livet.
(Jamen det lyder da godt)

Holder af udfordringer og arbejder systematisk og utrætteligt. (Ja)

Succes betyder alt. (Prøver at arbejde med dette, for perfektionisme er kun godt til en vis grad)

At fejle er en katastrofe og en ydmygelse. (Arbejder også med dette)

Er rastløs af natur. (Jooo, men kan da godt koncentrere mig om noget i længere t6id ad gangen.)

Klarer sig imidlertid fremragende i en hvilken som helst stilling, der giver hesten tilstrækkelig med frihed til at handle på eget inititativ eller som bringer hesten i kontakt med en masse mennesker. (Det må man sige, jeg har da ihvertfald fundet min rette hylde på mit arbejde)

Håndterer finanser med omhu og vil sjældent opleve alvorlige økonomiske problemer. (Hæ hæ, det passer ihvertfald ikke, jeg er blottet for enhver økonomisk snas, når det gælder min egen økonomi)

Meget opmærksom på sit udseende. (Ja, jeg er forfængelig, især når det gælder mit hår, mine negle og mit tøj)

Går som regelt i smart, farverigt og karakteristisk tøj. (Ahh har vist haft min flippede periode i folkeskolen, men ikke længere)

Betænksom af natur og ofte villig til at hjælpe andre. (Synes jeg da selv)

Venlig og udadvendt personlighed. (Jaaa :))

Særlig glad for udendørsaktiviteter. (Øhm..så længe det ikke regner og jeg ikke skal sove ude. Jeg har altså aldrig været spejder)

Dyrker ofte sport og motion. (Har gjort, men ikke længere)

Holder af at rejse, af litteratur og kunst. (Ja til alle tre ting)

Er meget god til at konversere. (Elsker at snakke med andre, så det er også rigtigt)


Alt i alt er der da en del, der passer, men jeg har det nu sådan med stjernetegn, at man kan få næsten alt til at passe på en selv.

tirsdag den 15. juli 2008

Lækker lyd

Bøn

Gud
giv mig sindsro
til at acceptere de ting
jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting
jeg kan
og visdom til at se
forskellen.

mandag den 14. juli 2008

Ferie

I denne ferie er det ikke blevet til en udlandstur for kæresten og jeg. Derimod et par dage med wellness efterfulgt af familiebesøg.
Turen gik hertil. Det var simpelthen så lækkert. Skønne omgivelser, lækker mad, spabade og hygge med kæresten. Sådan et par dage sammen er altså bare guld værd. Det gik nu ikke alt sammen op i wellness. Kulturen blev passet med et besøg på Louisiana og Kronborg og vi kom da også lidt udenlands...vi tog nemlig lige et smut til Helsingborg.
Herefter gik turen til svigerinde og nevø, hvor den bl.a. stod på Tivoli-tur. Her prøvede jeg det vildeste, jeg nogensinde har prøvet; Det gyldne Tårn. 55 meter i frit fald. Det er simpelthen for vildt. Det skal bare prøves!!!

Nu står den så på ferie i endnu 14 dage med afslapning og lidt mere familiebesøg.