fredag den 25. juli 2008

Tanker på de sidste feriedage

Nu har jeg kun en weekend tilbage, inden arbejdet igen går i gang på mandag. Det har været dejligt at solen har kigget frem og jeg endelig har kunnet få lidt kulør. Lige hvad jeg trængte til.
Imorgen skal vi afsted til en 50-års fødselsdags reception og derefter skal vi videre og besøge min veninde og hende mand i sommerhus ved Vesterhavet.
Vi har været veninder siden 3. klasse og ses kun få gange om året, men kontakten er der stadig. Hvor er det egentlig rart, at der stadig findes mennesker i mit liv, som har kendt mig i mere end 10 år. En anden veninde siden 5. klasse er lige blevet mor. Det er altså en stor ting. Tænk at jeg har været så priviligeret at følge dem op gennem folkeskolen, teenageårene, gymnasie/handelsskole, universitet og lignende, bryllupper og nu det første barn. Bekendtskaber og venskaber udvilker sig og kommer til og går fra i takt med, at vi udvikles som mennesker igennem livet, men at kunne have et par mennesker i mit liv som et fast fiks-punkt..det er altså en gave.:)

Så i morgen og søndag står den på hyggelige timer med familien og senere kærkomne timer med en gammel veninde og hendes mand i et sommerhus ved Vesterhavet. Det er da egentlig en dejlig måde at slutte sin ferie af på.

Og arbejdet...jeg glæder mig faktisk til at komme tilbage. Halvanden uge uden de store planer og kun ren afslapning er faktisk rigeligt for mig. Jep jeg har krudt i r... :)

1 kommentar:

Madame sagde ...

Det er dejligt at høre, at du har venskaber, der har varet så længe! Det har jeg også - det er en stor gave at følge mennesker, som du også fortæller. God tur til Vesterhavet, det lyder skønt ;-)