søndag den 4. januar 2009

Lille vise

Jeg kom tilfældigt forbi boghandlen i Salling, hvor boghandleren netop var ved at pakke en stor kasse ud med assorterede bøger. Han havde gjort et godt køb og solgte nu bøgerne til skønne udsalgspriser. Mit øje fangede især en masse bøger om Piet Hein og hans gruk. Så jeg kom hjem med 5 små og store bøger fyldt med underfundige gruk. Bla. denne:

Lille vise

En lille tudse gik
på fire krumme ben,
fire ben, krumme ben, fire krumme tudseben
henover vejens sten.

Da kom en mægtig bil,
mægtig bil, vægtig bil, bil i mægtig il,
hvor tudsen netop sad.

Og så var tudsen flad.

Det er en lille vise
fra en rent tilfældig vej,
lille kvad om lille kvaj,
det er linjer på papiret,
det er ord for dig og mig.

Ingen kommentarer: